TV
DR 1 dokumentar:
”Kæft, trit og Knus ”
De var blevet til ‘dem de andre ikke måtte lege med’. For mange af børnene, som er i starten af teenageårene, er det her måske sidste station, inden fængslet.
I 5 dokumentarprogrammer går den gribende serie ‘Kæft, trit… og knus’ tæt på fire anbragte børns hverdag på behandlingshjemmet Schuberts Minde i Ringkøbing.
DR har i et halvt år fulgt børnene. Det er blevet til fem rørende, barske og kærlige udsendelser, hvor vi følger børnenes udvikling og kamp for at blive børn, som andre kan holde ud at være sammen med. Tilrettelægger Hanne Ried.
www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2010/20100506104320.htm
DR 2 dokumentar:
”Filmfaderen” – et portræt af Niels Malmros
I tre år har DR2 fulgt instruktøren Nils Malmros i arbejdet med filmen “Kærestesorger”.
Dokumentaren viser en ærekær og pedantisk ildsjæl, der konstant drives af barndommens dæmoner: Skurken, der stjal hans pige to gange i træk; pigen fra klassen, som blev mobbet, uden at han greb ind.
Virkelighedens aktører dukker frem af disen i et overraskende portræt.
Tilrettelægger: Allan Høyer
Filmfaderen – et portræt af Niels Malmros – dr.dk/DR2
DR 1 programmer:
“Min store drøm”
100 kilometer, et kirkegulv, en 96 timer lang optagelsesprøve og en flyvetur. Det er afstandene imellem Poul, Teresa, Frederik, Almaz, og lykken. I det nye DR1-program ’Min store drøm’ forsøger fire almindelige danskere at realisere deres drømmeprojekt. Serien er tilrettelagt af Allan Bo Poulsen.
”Bruden”: Hun har drømt om det hele livet, så der skal ikke spares på noget. Den 30-årige malermester Teresa og hendes udkårne Kenneth poster omkring en halv million kroner i drømmen om det store komplette kirkebryllup. Men er den store afskrivning og de mange timers forberedelse nok til at sikre, at festen bliver et rigtigt drømmebryllup? Eller ender kirkeklokkeklangen med at blive lydside til et mareridt med våd mascara i øjenkrogen?
”Frømanden”: Vejen til lykken er ikke uden forhindringer, når Frederik forsøger at gøre sit forbillede, navnebroderen Kronprins Frederik, kunsten efter, og klare sig igennem Frømandskorpsets 96 timer lange og udmattende optagelsesprøve. Slipper den 20-årige bornholmer igennem nåleøjet med helbredet i behold? Og bliver man overhovedet lykkelig af at blive optaget på en af Danmarks hårdeste militæruddannelser?
”Løberen”: Det er også udmattende, når Poul prøver kræfter med sine ambitioner. Han har i årevis drømt om at gennemføre et udmattende 100 kilometer løb, og den 38-årige familiefar har trænet som en besat for at nå drømmen, mens familien har set mindre og mindre til ham. Vil det lykkes at gennemføre drømmeløbet på 14 timer – og holder familielivet til det?
”Datteren”: Almaz blev som 5-årig forladt af sin biologiske mor. Efter lang eftersøgning har en privatdetektiv fundet moderen i en etiopisk landsby, og nu er hun på vej til Danmark for at besøge sin datter, der i årevis har drømt om at vise sin mor sit danske liv. Får Almaz svar på sine mange spørgsmål til moderen? Og kan tiden virkelig læge alle sår?
Nyt DR1-program: ‘Min store drøm‘ – dr.dk/DRPresse
TV Midt Vest:
“Sorte lørdag”
En lørdag for 50 år siden gik 37 fly i luften i Karup – men ikke alle kom hele ned igen. For nylig var en række af de personer, der var med for 50 år siden, samlet i Karup. Her fortalte den daværende flyveleder Leif Fuglsang, om det der gik galt og hvorfor det kunne ske. Programmet viser mange billeder af de gamle fly og fortæller grundigt om navigation, ligesom den radiokommunikation der høres i programmet, er den originale fra sorte lørdag i 1958.
Tilrettelægger: Uffe Bregendahl
http://www.tvmidtvest.dk/indhold/sorte-l%C3%B8rdag
TV Midt Vest:
“Det lange Farvel”
I sumpet engjord ved Stadil sidder et Lancaster bombefly fra 2. verdenskrig begravet – stadig med besætningen om bord.
Først i 1947 lykkedes det landmanden Ingemand Halkjær at få flyet identificeret – fire år efter at det blev skudt ned af tyskerne. Og de pårørende kunne endelig få besked.
Men da havde enken til en af besætningsmedlemmerne, Jessie Thirkettle, ledt efter sin mand og barndomskæreste Ernest Thirkettle i fire år – og havde netop opgivet af få svar.
Tilrettelægger: Uffe Bregendahl
http://www.tvmidtvest.dk/indhold/det-lange-farvel
TV Midt Vest:
“Pot O’ Gold”
Programmet følger en 84-årig amerikansk flyver på jagt efter sit bombefly. Og han finder mere, end han regnede med.Det handler om et dramatisk døgn i Thy for 64 år siden, da et amerikansk bombefly eksploderede på en mark ved Sønderhå. Først nu får befolkningen i området svar på, hvad der egentlig skete. En af de overlevende er tilbage med svar, men også med spørgsmål.
I alt 76 amerikanske fly blev skudt ned under offensiven den dag i Thy.
Tilrettelægger: Uffe Bregendahl
http://www.tvmidtvest.dk/indhold/p%C3%A5-sporet-af-pot-o-gold